Spisestue

Spisestuen som helhed: bord, stole og bænk

Det letteste er at starte med bordet – det definerer rummet – og derefter vælge siddepladser, der passer til bordets højde og stil. Stole og bord behøver ikke være fra samme serie: Et roligt bord i træ kan sagtens bære en blanding af forskellige stole, så længe én ting går igen, for eksempel træsorten, farven eller formen på benene.

Tænk også bænken ind fra start. En spisebordsbænk på den ene side af bordet ændrer både udtrykket og måden, man sidder sammen på – mere om det længere nede.

Bordstørrelse: så meget plads kræver hver person

Tommelfingerreglen er 60-65 cm langs bordkanten pr. person. Dertil kommer bordets bredde: Omkring 90-100 cm giver plads til, at fade og skåle kan stå på midten, mens der stadig er plads til tallerkener og glas på begge sider.

Antal personer	Rektangulært bord (vejledende længde)	Rundt bord (vejledende diameter)
2-4	ca. 120-140 cm	ca. 100-120 cm
4-6	ca. 160-200 cm	ca. 130-150 cm
6-8	ca. 210-260 cm	–

Ved rektangulære borde kan bordenderne tages i brug, når der er trængsel – det giver typisk to ekstra pladser i festligt lag. Det runde bord samler til gengæld samtalen, fordi alle kan se hinanden, og det er ofte det bedste valg i kvadratiske rum.

Plads omkring bordet: glem ikke gangzonen

Selv det smukkeste bord fungerer dårligt, hvis stolene støder mod væggen. Regn med mindst 90 cm fra bordkant til væg eller nærmeste møbel, så man kan trække stolen ud og rejse sig frit. Skal der samtidig være passage bag de siddende – for eksempel i et køkken-alrum, hvor der bæres mad forbi – er 100-120 cm mere realistisk.

Mål rummet op, før du forelsker dig i et bord. Det er bordets størrelse, der skal tilpasses rummet – ikke omvendt.

Udtræksbord og tillægsplader: fest uden permanent storbord

Et udtræksbord løser det klassiske dilemma: kompakt til hverdag, stort til fest. Der findes to hovedtyper. Borde med indbyggede tillægsplader gemmer pladerne under bordpladen, så de altid er ved hånden og kan slås ud på et øjeblik. Borde med løse tillægsplader er ofte enklere konstrueret, men kræver et sted at opbevare pladerne, når de ikke bruges.

En tillægsplade giver som tommelfingerregel plads til omkring to ekstra kuverter. Vælger du et bord i massivt træ med løse plader, så vær opmærksom på, at bordpladen patinerer med lys og brug, mens pladerne ligger i skabet – der kan derfor opstå en farveforskel, som først udligner sig med tiden.

Bordhøjde og stolehøjde skal passe sammen

De fleste spiseborde er 72-76 cm høje, og de fleste spisebordsstole har en siddehøjde på cirka 45-48 cm. Det afgørende er forholdet mellem de to: Der bør være omkring 25-30 cm fra sædets overside til bordpladens underside, så både lår og albuer har plads.

Har stolene armlæn, skal armlænene helst kunne glide ind under bordpladen – ellers kommer stolene til at stå og flyde i rummet. Og sidder nogen i hjemmet i den høje eller lave ende af skalaen, er det en god idé at prøvesidde kombinationen, inden du bestiller.

Spisebordsstole: komfort til både hverdag og lange middage

Stolen er det møbel i spisestuen, kroppen mærker mest. Skalstole i træ eller plast er lette og nemme at holde rene, mens polstrede stole med stof eller læder gør de lange middage behageligere. I børnefamilier er aftagelige eller vaskbare betræk og glatte overflader, der tåler en opvredet klud, værd at prioritere.

Overvej også vægten – stole flyttes mange gange dagligt – og støjniveauet: filtdupper under benene skåner gulvet og ørerne. Skal der stå en blødere stol for bordenden eller i hjørnet af rummet, kan du finde inspiration blandt lænestole.

Bænken: den fleksible siddeplads

En bænk ved spisebordet er pladsbesparende og uformel. Den kan skubbes helt ind under bordet, når den ikke bruges, og der kan næsten altid klemmes en ekstra person ind – noget børnefamilier hurtigt lærer at værdsætte. Med en fast hynde eller et par løse hynder fra tilbehør bliver bænken også komfortabel til mere end en hurtig frokost.

Bagsiden er det manglende ryglæn ved timelange middage. Den klassiske løsning er bænk mod væggen eller vinduet og stole på den modsatte side – så får rummet luft, og gæsterne kan vælge.

Materialer: plankebord, laminat og linoleum

Massivt træ – ikke mindst plankeborde i eg – dominerer de danske spisestuer. Massivtræ patinerer smukt og kan slibes og genbehandles, men det arbejder med årstiderne og kræver olie eller lak som beskyttelse. Olierede bordplader føles naturlige, men skal genolieres jævnligt; lakerede tåler mere, men kan ikke plet-repareres lige så nemt.

Finérborde giver træets udtryk til en lavere pris og med mindre bevægelse i materialet. Laminat er det mest hårdføre valg til intensiv hverdagsbrug, mens linoleum har en mat, blød overflade, der er behagelig at røre ved og nem at holde. Der er med andre ord ikke ét rigtigt svar – kun det rigtige svar til jeres hverdag.

Spisestue og stue i samme rum: skab sammenhæng

I åbne køkken-alrum står spisegruppen og sofagruppen ofte i samme rum. Sammenhængen opstår, når materialer og farver gentages på tværs: Går egetræet igen fra spisebordet over sofabordet til reolen, falder rummet til ro – og det samme gælder, hvis sort metal eller en bestemt farvetone binder zonerne sammen. Samme tankegang kan du i øvrigt trække med ind i soveværelset, hvor sengen og dens gavl kan følge boligens gennemgående stil.

Vil du sammensætte det hele på én gang, kan du få overblik over kategorierne under alle produkter og sammenligne materialer, mål og priser på tværs af webshops, før du beslutter dig.